Knowledge Model Architecture

Overblik

Denne entry definerer den interne struktur i Knowledge-Driven Analytical System. Før engineering reasoning kan formaliseres til kontroller, beregninger eller beslutningsstøtte, skal selve viden organiseres på en klar og genanvendelig måde.

Hvorfor en knowledge model

Engineering logic afhænger ofte af information, som forstås implicit, men sjældent lagres eksplicit. Parametre, grænser, formler, kontekstuelle betingelser og beslutningskriterier skal opdeles i stabile objekttyper, hvis de skal kunne genbruges konsekvent.

Objektstrategi

Systemet er tænkt til at lagre ingeniørviden ikke kun som tekst, men som strukturerede objekter, der senere kan forbindes, evalueres og udvides.

Kerneobjekttyper

Den første model er struktureret omkring et begrænset sæt genanvendelige knowledge objects, som senere kan forbindes, evalueres og udvides.

Knowledge Object Map

Et strukturelt view af, hvordan genanvendelige knowledge objects understøtter senere regellogik og analytisk evaluering.

Input knowledge

Parameter

Definerer en målbar eller valgfri teknisk værdi.

Constraint

Definerer en grænse, et krav eller en tilladt begrænsning.

Context

Definerer den tekniske situation, hvor viden gælder.

Reference

Knytter viden til standarder, kilder eller ekstern begrundelse.

Logic core

Formula

Omsætter parametre til beregnelige analytiske relationer.

Rule

Anvender eksplicit logik, kontroller og beslutningsbetingelser.

Component

Forankrer knowledge model til et teknisk objekt eller systemelement.

Outputs

Decision Output

Opsummerer det evaluerede resultat, status eller anbefaling.

Risk Flag

Fremhæver advarsler, konflikter eller overskredne grænser.

Relationslogik

Disse objekter eksisterer ikke isoleret. Parametre hører til kontekster, formler afhænger af parametre, regler evaluerer constraints, og decision outputs opsummerer analytiske resultater.

Udviklingsstatus

Dette lag er det praktiske fundament for det bredere system. Den nuværende prioritet er at definere terminologi, objektgrænser og strukturelle relationer, før arbejdet bevæger sig mod rigere analytisk adfærd.

Langsigtet perspektiv

Når vidensstrukturen bliver stabil, kan den senere understøtte regel-formalisering, beregningsmoduler, sporbare evalueringsforløb og bredere systemvækst.